Vær med

Center for Mindfulness i Skolen har brug for din hjælp. Ved at støtte foreningen økonomisk, bakker du op om indsatsen for at bringe et tilbud om mindfulness ud til danske skoleelever og deres lærere og pædagoger.

Bliv medlem

Du kan være med fra begyndelsen

Center for Mindfulness i Skolen er en non-profit organisation, med blot et enkelt år på bagen. Bestyrelsen udgøres af en gruppe dedikerede, frivillige personer, som yder en stor indsats for at levendegøre foreningens visioner.

Selvom vi kan nå langt ved hjælp af frivillige kræfter, er der også brug for økonomisk støtte. Vi er helt afhængige af de midler vi får ind via medlemskaber og donationer, og de fondsmidler vi måtte få bevilliget til projektarbejde.

Ved at støtte os med et medlemskab eller en donation i dag, kan du hjælpe os med at gøre mindfulness tilgængelig for endnu flere skoleelever.

Unge bliver medlem for blot 100 kr

Hvis du er under 25 år, koster et helt års ungdomsmedlemskab blot 100,- kr.

Et almindeligt medlemsskab, til dig der er 25 og derover, får du for 200,- kr årligt.

Medlemsfordele

Medlemsskab giver dig adgang til rabat, ved deltagelse i vores arrangementer.

Du får som medlem tilsendt vores nyhedsmail, med invitationer til kommende events og de seneste nationale og internationale nyheder omkring mindfulness i skolesammenhæng. Nyhedsmailen vil også holde dig opdateret, i forhold til aktuelle og kommende projekter under Center for Mindfulness i Skolen.

Her kan du melde dig ind

Klik på linket, og bliv sendt videre til vores onlineformular.

Bliv medlem

Skoler, virksomheder og organisationer kan nu også være med

Din skole, virksomhed eller organisation kan nu også blive medlem af Center for Mindfulness i Skolen, Derved opnås rabat, når ansatte tilmeldes vores arrangementer.

Denne type medlemskab koster 500,- kr årligt, uanset antal medarbejdere - og vil være en stor støtte for vores arbejde med at bringe mere mindfulness ud i den travle skoleverden.

For denne type medlemskab, send os en e-mail, så hører du fra os snarest. Du finder mailadressen nederst på siden.

Hvert medlem tæller

Ved at melde dig ind i foreningen, er du med til at muliggøre missionen - nemlig at gøre mindfulness til en integreret del af hverdagen i de danske skoler. Dit økonomiske bidrag vil vi forvalte efter bedste evne, så det gør mest mulig nytte.

Den opbakning, du viser Center for Mindfulness i Skolen når du melder dig ind, er også meget vigtig. Støtten fra en voksende medlemsskare, sender et stærkt signal til beslutningstagerne. Et signal om at der også i Danmark er et ønske om at gøre viden, uddannelse og undervisning, indenfor mindfulness som metode og færdighed, tilgængelig for skoleelever, lærere og pædagoger.

Der skal her lyde en kæmpe tak, til dig der allerede har meldt dig ind. Vi sætter stor pris på din opbakning -og hvert eneste medlem tæller!

Støt os med et valgfrit engangsbeløb

Dit bidrag tæller, og du bestemmer helt selv beløbets størrelse. Intet beløb er for småt!

Du binder dig ikke til noget, f. eks bliver du ikke automatisk medlem af foreningen, ved at give en donation.

Udfyld vores online kontaktformular, som du finder lige her:
Støt Center for Mindfulness i Skolen

I kontaktformularen kan du krydse af, om du allerede har overført dit bidrag til vores bankkonto (reg. nr.: 0400 konto nr.: 4021571550), eller om du ønsker at vi kontakter dig ang. mulighederne for at støtte os økonomisk.

Der skal lyde en stor tak, til dem der har valgt at støtte Center for Mindfulness i Skolen. Vi værdsætter al den støtte vi får!

Støt os med et sponsorat

Vi er dybt taknemmelige for de sponsorgaver og -bidrag vi allerede har fået. Vores sponsorer, både de faste og dem der har støttet os med sponsorgaver når vi har afholdt et arrangement, har gjort en kæmpe forskel for foreningens arbejde.

Hvis dit firma overvejer at støtte os med et sponsorat eller en donation, så hører vi meget gerne fra dig.

Vores støtter og sponsorer får tilbudt at optræde på vores hjemmeside, med navn og evt virksomhedsoplysninger. Der er selvfølgelig også mulighed for at være anonym.

Vi står selvfølgelig til rådighed for en snak, om dine muligheder for at støtte os.

Klik blot linket, og udfyld vores online kontaktformular. Så vender vi tilbage til dig. Det er hurtigt og nemt - og du binder dig ikke til noget.

Støt Center for Mindfulness i Skolen

Kom med i netværket

Tilmeld dig vores nyhedsmail

* indicates required

Powered by MailChimp