Århus

Om mindfulnesskurset

Der tilbydes et kursus på 8 uger, hvor du kan møde efter studietid sammen med en gruppe af unge fra forskellige steder og uddannelser.

Gruppen starter op i foråret 2019 i Aarhus C, så snart der er tilpas tilmeldinger. Kontakt os for mere information på mail: info@mindfulness-i-skolen.dk

Er du interesseret i at være med i gruppen, skal du så vidt det er muligt møde op til kursets 8 mødegange:

Tidspunkt:

Onsdage kl. 16-17.30 - opstart oplyses, når du kontakter os.

Sted:

Centralt i Aarhus; Øsal Ling, Lysets Have, Fredensgade 39, Baghuset, Aarhus C.
Du er velkommen i god tid til en kop the. Cykler kan parkeres i gården.
Kom i afslappet tøj til bevægelse. Der er futoner, meditationspuder og tæpper, men du må gerne medbringe en yogamåtte, hvis du har det.

Pris:
Kurset tilbydes til studenterpris, så du kun betaler 100 kr. pr. gang + moms dvs. 1000 kr. for 8 kursusgange. Beløbet betales ved tilmelding og før opstart til konto: Reg.: 9762 konto: 10289882 (anmærk: Ungegruppe) eller mobile pay: 2342 5604.

Undervisere:
Rikke Braren Lauritzen. Uddannet og certificeret i mindfulness/MBSR, cand. mag., psyko- og familieterapeut. Udvikler af undervisningsprogrammet Mindfulness i Skolen og formand for Center for Mindfulness i Skolen. Har undervist voksne, børn, unge, familier og fagpersonale i mindfulness i de sidste 8 år.

Jane Tolstrup Christensen. Uddannet mindfulness-instruktør, afspændingspædagog, med lang undervisningserfaring med studerende i professionsfagene. Næstformand i Center for Mindfulness i Skolen.


Tidligere unge deltagere fortæller om deres udbytte af kurset:

"Jeg er blevet mere opmærksom på mig selv og ikke at skubbe alting væk, men anerkende at situationen er, som den er, og dermed komme udenom mange “melt-downs”. Få stoppet den onde spiral. Særligt at spise min mad med opmærksomhed og at anvende gående meditation er godt for mig. Det er mere håndgribeligt og passer godt til mig.” Lærerstuderende kvinde 23 år.

“Jeg ville gerne lære at håndtere min stress og få bedre nattesøvn, derfor kom jeg på kurset. Men jeg har stadig 1000 deadlines, men nu lader jeg dem ikke påvirke mig på samme måde. Nu er jeg i nuet og har ændret min tankegang. Jeg er gået mere ud af planlægning og samler mit sind og oplever nærvær. Parkerer tankerne. Efter de 8 ugers kursus ved jeg godt, at mindfulness ikke er et projekt – det er en helt livsændring og det har givet mig en helt ny måde at forholde mig til mit liv. At jeg nu også lytter til det, der kommer indefra og ikke kun udefra (studiet og arbejdet). Yoga og meditation i en session efter hinanden er særligt godt for mig, jeg får ro i kroppen og bagefter i sindet.” Universitetsstuderende mand 25 år.

“Jeg har særligt lært at registrere mine tanker uden at behøve at forholde mig til dem hele tiden. Eller: "du skal altid være helt vild glad", men det behøver jeg ikke kræve af mig selv. Jeg har særligt brugt appen til at opdage, at jeg har mange negative følelser, og at det nok er det, jeg skal have fokus på. Nogle gange er det super dejligt at lave øvelserne, og andre gang er det meget ubehageligt, men jeg gør det, og det hjælper mig. Yogaen er super god og meditation bagefter virker godt.” Højskoleelev, kvinde 18 år.

"Jeg har lavet mindfulness i over et år i forbindelse med tidligere stress, så jeg kendte til øvelserne før kurset. For mig er det godt at lave længere øvelser på 45 minutter på kurset fx meditation og yoga sammen, da det er sværere at gøre derhjemme, hvor det bliver kortere tid. Det giver mig virkelig meget, når vi laver praksis sammen i det her rum for det. Jeg bliver mere og mere optaget af, hvad fordybelsen i mindfulness kan." Lærerstuderende kvinde 27 år.

"Jeg har særligt været glad for yoga-sessionerne, hvor jeg får helt ro i kroppen og mærker det virker i hverdagen. Jeg er begyndt at slukke for tv'et, høre rolig musik og skabe ro i hverdagen, hvor jeg nu også finder glæde og nærvær ved at hækle og lave kreative ting. Jeg har været særlig glad for kropsskanning og yoga og meditation ud i ét langt træk." Universitetsstuderende kvinde 26 år.


VI STARTER NÆSTE GRUPPE OP I FORÅRET, SÅ SNART DER ER TILSTRÆKKELIG TILMELDTE!

Tilmelding og yderligere info:

Kontakt os på mail: info@mindfulness-i-skolen.dk og skriv at det handler om mindfulness til unge-gruppen.

Du kan også tilmelde dig direkte via hjemmesiden www.mindfulnessterapi.nu